Nyheder

Forside - Nyheder - Kalender - Links - Volley på TV - Kampreferater - Debat - Features - Om Volleynet.dk
Brugernavn:
Kodeord:
Glemt password?
Søg i nyheder:



  eller:


 
Se nyheder om:
- Beachvolley
- Elitedivisionerne
- Landshold
- Ungdom
 
Mest læste i perioden
20.08.10 - 03.09.10
DVBF INT-beach, 20.08.10
Bo/Anders ude i Åland
DVBF beach, 22.08.10
Resultater Søndag DM beach [opd.]
DVBF INT-beach, 28.08.10
Bo/Anders nr. 5
DVBF beach, 20.08.10
9 hold til DM
DVBF INT-beach, 27.08.10
Bo/Anders i top 8!
Sidste nyt:
Korsør-Slagelse ansætter ungdomskonsulent på fuld tid


Nyheden er vist 811 gange.

I samarbejde med Slagelse Kommune ansættes Kim Buchwald i en foreløbig 2-årig stilling som fuldtidsansat volley-mand - og DIF indgår samtidig et storstilet samarbejde omkring Get2Sport med klubben...


Volleyklub, Slagelse Kommune og Danmarks Idræts-Forbund går sammen og skriver historie…

Korsør-Slagelse Volley har ambitioner på hele kommunens vegne – og nu støtter kommunen op om et ambitiøst projekt der sikrer landets første fuldtidsansatte volleyball-mand til børne- og ungearbejde.

Igennem et år har Korsør-Slagelse Volley og Slagelse Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning arbejdet sammen om et projekt der skal gå nye veje for at sikre børn og unge et aktivt og sjovt fritidsliv. Projektet der hedder ”3i – Idræt, Indlevelse & Integration” bevirker, at én af kommunens lokale ildsjæle, Kim Buchwald ansættes i en foreløbig 2-årig stilling til at varetage forløbet omkring 3i. Projektet er en del af de projekter som er støttet i forbindelse med kommunens udnævnelse som breddeidrætskommune.

Der skulle ikke mange møder til, før at også Danmarks Idræts-Forbund (DIF) fandt interesse for projektet. Det har resulteret i, at DIF nu går ind og støtter Korsør-Slagelse Volley i en foreløbig 2-årig periode med et beløb i størrelsesordenen 200.000 kr. pr. år til aktiviteter målrettet integrationsarbejde og 3i. Klubben kommer ind under ”Get2Sport-projektet”, som handler om at arbejde for en bedre integration.

DIFs integrationskonsulent Lars Kruse udtaler ”Korsør-Slagelse Volley har igennem de seneste år gennemgået en fantastisk udvikling organisatorisk – og det er der blevet lagt mærke til. Klubbens visioner passer fint ind i Get2Sports målsætninger, og vi glæder os meget til at udbrede Get2Sport til andre idrætter end fodbold”.

3i omhandler bl.a. en række skolebesøg på skoler i Slagelse Kommune, hvor der skal undervises og instrueres i et af nutidens helt store idrætssucceser - kidsvolley. 3i rummer endvidere efteruddannelse af kommunens idrætslærere, over 100 klassebesøg, 20 skoleturneringer og over 2.000 børn fra 2.-6. klasse der bliver inspireret og aktiveret igennem kidsvolley.

Et tilbud om ”efter-skole-volley” etableres også, så børn kan gå direkte fra skole til kidsvolleyball på skolen. Populært sagt, kommer kidsvolley til børnene, og ikke omvendt. Tanken er, at de børn der efterfølgende bliver så glade for at dyrke idræt og motion, får tilbud om at fortsætte med kidsvolley i Korsør-Slagelse Volley.

Udover at lave aktiviteter på skolerne, er en vigtig del af projektet også at skabe rammer i Korsør-Slagelse Volley til at kunne rumme et større antal medlemmer. Èn af Kim Buchwalds mange arbejdsopgaver bliver derfor, at han skal stå i spidsen for at rekruttere, uddanne, fastholde og aflaste klubbens frivillige med bl.a. administrativt arbejde. På den måde kan ungdomstrænerne koncentrere sig om det, som de synes er sjovt - nemlig at stå i hallen og træne de unge.

SOMMERFERIEAKTIVITETER
Det er velkendt, at unge ofte i løbet af sommerferien mister tilknytningen til deres indendørssport. Derfor vil der også blive arrangeret nogle sommerferieaktiviteter, hvor både børn, unge og forældre inviteres til nogle hyggelige dage. Udover det skal Kim Buchwald arrangere udendørsvolley i samarbejde med beboerhusene i områder med mange tosprogede unge. Begge dele for at fastholde og rekruttere spillere til Korsør-Slagelse Volley Klub og for at skabe aktivitet for Slagelse Kommunes indbyggere.

Presseansvarlig i Korsør-Slagelse Volley Flemming Christensen udtaler ”det er helt unikt indenfor volleyball, at en klub får sådan en mulighed. Jeg vil gerne rette en stor tak til kommunens forvaltning, der i den grad har været en medspiller i projektansøgningen. Det giver selvsagt sommerfugle i maven, når sådan et projekt skal etableres, og vi tager 3i meget seriøst i klubben. Vi brænder for 3i, og bestyrelsen arbejder målrettet med at skabe rammer for mange af kommunens børn og unge. Også Dansk Volleyball Forbund er imponeret over projektet, og vil følge det tæt. Det er første gang, at man indenfor volleyball får mulighed for at målrette en indsats med ressourcer, og i så tæt et samarbejde mellem klub, kommune og DIF. DIFs deltagelse er kommet på det helt rigtige tidspunkt, og vi glæder os meget, til at indlede samarbejdet – et samarbejde til glæde for kommunens mange børn og unge slutter Flemming Christensen.

BAGGRUND
Da Slagelse Kommune i oktober 2009 blev udnævnt til Breddeidrætskommune af Kulturministeriet, søsatte kommunen en række projekter, som løber fra februar 2010 og to år frem. De projekter skal bl.a. styrke idrætten i folkeskolen med efteruddannelse af lærere og inddragelse af gæstelærere i undervisningen, som skal motivere børn og unge til at dyrke idræt i fritiden også. Projekt 3i er således en del af Slagelse Kommunes samlede indsats på breddeidrætsområdet i de næste to år, hvor der arbejdes tæt sammen med Korsør-Slagelse Volley Klub.



Relateret link:
Korsør Slagelse Volley


Volleyklubben Vestjælland, Korsør-Slagelse Volley - 19.05.10

 
Nyhedsoversigt:
DVBF, 01.09.10
DVBF’s reglementer 2010-11
DVBF, 01.09.10
Freedom Libero i dansk volleyball
ALLE, 31.08.10
Livescore og ranglister [PR]
DVBF Teenvolley, 31.08.10
Holdfællesskaber
ALLE, 30.08.10
Kom på kursus med Fred Sturm
DVBF, 30.08.10
Trænersymposium en succes
Internationalt, 29.08.10
DU17 fortsætter forberedelserne til NEVZA U17
DVBF INT-beach, 28.08.10
Bo/Anders nr. 5
EDIV H, 27.08.10
Endnu en træner styrker volley-eliten i Marienlyst
DVBF INT-beach, 27.08.10
Bo/Anders i top 8!
Næste 10 Forrige 10
Til toppen
Forside - Nyheder - Kalender - Links - Volley på TV - Kampreferater - Debat - Features - Om Volleynet.dk
Til toppen