Grøndal EV - DHG Odense
0-3 (12-25, 23-25, 21-25)
|
Dette referat er vist 3917 gange
|
|
|
Lige i øjet
Gustav Jensen Weslien blev ramt i øjet af salt fra en pommes frites efter kampen i 1. division herrer øst mellem Grøndal og DHV Odense, hvilket nok var dagens største drama. Selve kampen endte - relativ udramatisk – med en 3-0-sejr til de fynske gæster efter en rigtig god indsats af den unge pommes frites-spisende centerspiller, hvor samspillet med hæver Mogens Fog sad lige i øjet. Også den anden centerspiller, lille-Lars Kjærgaard, var klar fra start med både de styggeste blokader og et massivt angrebspres, som blev gjort muligt af stabile modtagninger fra Dennis ”Dunse” Hansen, Jacob Oppenheim og især libero Lasse Illum. Kun 2. sæt blev en smule tæt til sidst, indtil den indskiftede hæver, Mathias Illum, tog sagen i egen hånd og smart sikrede sættet med et listigt lop. Hele kampen blev – som det var tilfældet med bussen til og fra Hillerødgade – styret med stort overblik af træner Bardur Mikkelsen, som bevilgede et burgerstop på vejen hjem. Bortset fra Gustav slap alle uden mén.
Jørn Jensen, DHG Odense - 11.01.10
|